Jeg husker stadig mit første afdelingsmøde i IBM. Næsten nyuddannet humanist med begrænset kendskab til den meget blå verden, jeg var havnet i. Året var 1999.
Følgende kunne være blevet sagt på det møde:
”Hvis vi skal sikre os, at initiativet bliver en integreret del af ITS bliver vi nødt til at sætte vores lid til AM for Change og samtidig involvere CBB’en og sikre total commitment og buy-in – især fra PBM’erne”
Jeg fattede ikke en brik! Det kom jeg senere til og faldt af og til selv i ”sort-snak-fælden.” Fordi det er et kodesprog, der fungerer internt. Fordi det gør det nemmere at sige en hel masse på kort tid. Fordi det rent psykologisk binder et bånd imellem os, der forstår de indviklede forkortelser. Ofte har vi glemt, hvad forkortelserne står for, men vi forstår godt betydningen af dem – tror vi nok… sådan overordnet set i hvert fald…
Os der forstår de indviklede forkortelser
Udfordringen med business-lingo er, at det sjældent giver mening for de mennesker vi også gerne vil kommunikere med – vores kunder, vores forretningspartnere og andre interessenter. Derfor er det så hulens vigtigt, at vi sætter os ud over vores trang til at vise vores kolleger i branchen, at vi er ”med på beatet” og jonglerer hjemmevant med indforståede termer og viden om egne produkters fortræffeligheder.
Fancy forkortelser kan blive et skjold
Det er værd at overveje, om vi inviterer folk ind eller snarere lukker dem ude, når vi flasher fancy forkortelser. Fordi vores mestring af de fancy forkortelser netop styrker vores identitet som del af et fagligt eller virksomhedsmæssigt fællesskab, kan det være svært at lægge fra sig i den eksterne kommunikation. Svært, men langt fra umuligt og helt klart besværet værd.
Eller hvad synes du? Er der forkortelser, som er så meget en del af vores sprog, at det vil være kunstigt at udskifte dem med noget andet?